Lystfiskere i b.la England, Sverige og Holland bruger i større og større grad jerkbaits. Desuden har denne form for fiskeri også vundet udbredelse i Danmark. Men hvordan fisker man med Jerkbait?
En jerkbait er et agn, som når man rykker med stangen i forskellige retninger, imiterer en skadet fisk. Jerkbaits vejer gerne over 70 gram, så vælg en stang med høj kastevægt. Stangen skal være kort (6,6 fod). Linen skal være fletline, og så skal man bruge et multihjul til at fiske med jerkbait.
Det er dog ikke så lige til at fiske med jerkbait. Det kræver en del øvelse og teknik. Det har vi skrevet en kort guide til, så du er udstyret til at fiske på denne måde. Vi har også givet vores anbefalinger til nyt grej til jerkbaitfiskeri, så du er godt udstyret til din næste fisketur.
Indhold på siden
Hvad er jerkbait?
Et jerkbait er en type agn, som på overfladen ligner en lille, eller endda stor fisk. Modsat blinket og spinnere, bevæger den sig ikke af sig selv under indspinning. Det er derfor op til dig at bevæge agnet så det ligner en skadet fisk.
En jerkbait vejer typisk mellem 60-100 gram, og kommer i forskellige farver. De er nogle gange to- eller tredelt for at bedre imitere en skadet fisk i vandet.
Der findes flere slags jerkbait og når du skal vælge dit nye jerkbait agn, kan du se vores liste her, og hurtigt få overblikket over hvilken jerkbait du skal vælge.
- Glider er det jerkbait som svømmer fra side til side i vandet, med pludselige bevægelser
- Stickbait er det jerkbait man bruger til at zigzagge i vandet, nærmest som hvis man gik tur med hunden. Du rykker altså i stangen til begge sider.
- Slider er det jerkbait som har de samme bevægelser som glider, men mindre pludselige bevægelser
- Popper er det jerkbait med en lille skål foran. Skålen får popperen til at kaste vand ud til siderne.
- Pullbait er det jerkbait som er formet sådan, at det dykker ned i vandet under “jerking”
Der findes ikke noget definitivt svar på hvilken slags jerkbait der er bedst til at fange gedder på, men glider og popper er nogle gode bud til lystfiskeren, der lige er startet med jerkbaitfiskeri.
Hvilke fisk fanger man med jerkbait?
Jerkbait er blevet en populær fangst metode for nogle fisk. Det siges at være suverænt til at fange gedder, da gedden ikke kan modstå at hugge til på det der ligner en skadet fisk.
Generelt set så bruger man stortset kun jerkbaits til geddefiskeri. Gedden lever i ferskvand og brakvand, og du kan læse mere om den i vores artikel her.
Hvilken teknik skal man bruge til jerkbaitfiskeri?
Når du skal bruge en jerkbait, skal du først og fremmest holde linen stram. Det vil sige at du spinner ind når der er løs line. Så rykker du i stangen op/ned eller fra side til side. Du spinner så lidt ind når der igen er løs line.
Mange professionelle fiskere siger at man dertil, aldrig skal “jerke” i samme retning, altså efterfølgende. Så når du har rykket til højre, skal du vente med at rykke til højre igen. Fx højre – venstre -højre. Det siges også at man skal give lidt løs line, og ikke konstant spinne ind mens man jerker.
Når du så når til vandkanten eller hvor du står, kaster du din jerkbait ud igen og gentager processen.
Når du fisker om vinteren og de kolde måneder, skal du lave mere langsomme ryk, og langsommere indspinninger.
Vi har fundet en video af en lystfisker der giver nogle gode råd til jerkbaitfiskeri:
Hvilken stang til jerkbait fiskeri?
Når du skal fiske med jerkbait, skal du bruge en fiskestang der er kortere og stivere, end konventionelle spinnestænger. Desuden skal stangen kunne klare en stor kastevægt og have hurtig aktion. Hurtig aktion vil sige at stangen hurtigt slår tilbage på plads, altså dens naturlige position.
Stangen behøver ikke være mere end 7 fod, skal være stiv, og vi anbefaler en minimumskastevægt på 70 gram. Desuden skal stangen kunne tåle fletline.
Et godt bud til en ny jerkbaitfiskestang er Berkley Lightning HT Jerk rod. Den har de kvalifikationer vi søger.
Forhandler | Pris | Læs mere |
499 kr. | Klik her |
I tvivl om hvilken stang du skal vælge? Tjek vores guide til fiskestænger for nybegyndere her.
Hvilket hjul skal jeg bruge til jerkbaits?
Selvom du godt kan bruge et fastspolehjul til jerkbaitfiskeri, så anbefaler vi et multihjul med lavprofil. Disse multihjul eller baitcasthjul er ofte mere holdbare, og kan tåle lidt af hvert. Du får i manges mening bedre føling med linen, og bedre kontrol. Det er også min erfaring. De er også suveræne til saltvandsfiskeri, da de har stor linekapacitet.
Med et lav profils multihjul kan du også med garanti montere fletline, hvilket er en fordel. Du kan læse mere om multihjulets fordele i vores indlæg her.
Du bør dog vælge et fastspolehjul, hvis du ikke er erfaren lystfisker. Multihjul tager en del læring, før man kan kaste med dem. Det er ulempen.
Vores anbefaling til et nyt godt mulithjul, med lækre features er Abu Black Max 3 Baitcasting reel. Et super lækkert multihjul til pengene.
Forhandler | Pris | Læs mere |
449 kr. | Klik her |
Hvilken line skal jeg bruge til jerkbaits?
Når man skal fiske med jerkbait, kan man ud fra de ovenstående afsnit forstå, at det er vigtigt at have føling med fisken. Derfor er det vigtigt at have stor føling for linen. Det betyder også at man ønsker sig lav elasticitet i linen, og der er derfor en klar vinder: fletline.
Fletline giver dig suveræn elasticitet, føling og brudstyrke for pengene. Fletline er lavet af flere tråde der er flettet sammen til en line, og har altså lav elasticitet. Det vil sige at linen giver sig meget lidt under pres. Derfor får man større føling for ens agn.
Vælg fx den nye spiller på markedet, Spiderwire Ultracast Invisi Braid. Vælg en brudstyrke på 18,1 kg. Så er du rigtig godt igang.
Forhandler | Pris | Læs mere |
149 kr. | Klik her |
Til sidst er det værd at nævne at man skal bruge et geddeforfang til jerkbaitfiskeri. Det er fordi gedden har meget skarpe tænder, og derfor bider ens line over, hvis man ikke har sådan et forfang af fx titanium. Du finder et her.
Forhandler | Pris | Læs mere |
149 kr. | Klik her |
Held og lykke med din nye jerkbait til lystfiskeri!
Hey, jeg hedder Simon og er passioneret lystfisker.
Jeg bor i Nordsjælland og har fisket i både ferskvand og saltvand, så længe jeg kan huske. Jeg pirkefisker gerne fra båd I Øresund, og så elsker jeg at få fisk på krogen, og gerne en god fight. Jeg må jo ærligt indrømme at det giver mig et lille adrenalinsus at hive en fisk op ad vandet. Ferskvandsfisk foretrækker jeg at genudsætte, hvor jeg derimod er glad for at tage b.la torsk med hjem, som spisefisk.