fiskegrej til saltvand fiskeri

Fiskegrej til saltvandsfiskeri – Tjeklisten For Lystfiskere

Der er mange ting man skal huske på at tage med, når man skal fiske i saltvand. Du kender nok det med, at man tager ud, og så har man glemt lige det ene stykke grej, der skulle hjælpe en med at fange fisken. Så uden tøven, har vi her den helt store grejliste til saltvandsfiskeri. Brug den som en tjekliste, og lær noget nyt om det forskellige grej og tøj til fiskeri i saltvand.

Du skal huske det rigtige agn, en stang til fiskemetoden, et fastspolehjul eller multihjul, varmt tøj, teleskopisk fangstnet og så skal du bruge en god line til fisken. Listen her dækker over alle behovene du ville kunne få brug for, og er vores oversigt over grej til saltvandsfiskeri.

Da det er en jungle at finde rundt i al grejet, har vi samlet det på en overskuelig måde. Ved at trykke på indholdsfortegnelsen kan du komme netop til det punkt på grejlisten, hvor du mangler viden eller anbefalinger til grej.


Hvilket grej skal jeg have til saltvandsfiskeri?

solbriller til fiskeri med polaroid
Brug fx polaroid solbriller. Du beskytter dine øjne og kan se fisken i vandet suverænt bedre.
ForhandlerPrisLæs mere
1.099 kr.Klik her

Når du skal ud for første gang og lystfiske i saltvand, kan du med denne liste huske på hvad der er godt at have med til første tur. Husk dertil altid et fisketegn, og tjek om du må fange den bestemte fisk du gerne vil fiske efter. Den kan nemligt være fredet. Du kan tjekke vores kategori “fiskeri” og se fredningsperioder for mange saltvandsfisk. Ellers kan du fx læse om torsk i vores indlæg om dette, her.


Hvilket agn skal man bruge til saltvandsfiskeri?

Det er en jungle at finde rundt i de agn der er på markedet. Der findes et utal af blink bare til at fange torsk, så det kan være rigtigt svært at finde rundt i. Der findes gummidyr, blink, pirke og meget mere.

Men hvilket agn er bedst til at fiske i saltvand? Det afhænger b.la af hvor du fisker, hvornår og hvad du fisker efter. Med vores guide er vi sikre på at du kan finde det helt rigtige agn til din (måske) første fisketur.

Gummidyr/gummiagn/jigs til saltvandsfiskeri – Hvad er det?

Hvis du gerne vil bruge kastefiskeri, særligt fra fx kajen eller molen, er jigs og gummiagn et rigtig godt bud. Du kan fx fange torsk med disse fra mange kaje I København. Man kan også bruge disse gummiagn til at fange havørred. Du kan læse mere om at fange havørred i vores artikel her.

Jiggen bruges ved at have en kort stang, gerne under 7 fod. Dertil anbefaler vi en fletline som Berkley fireline. Du skal så rykke i stangen for at få dit gummiagn til at bevæge sig som en rigtig fisk. Det er en virkelig god måde at fiske på, både fordi det er sjovt, men så er der altså også gode muligheder for at få fx torsk på krogen med jigging.

Fordelen ved jighovedet er, at det ofte er enkeltkroget. Det vil sige at der på krogen kun er enkelt krog, og denne peger ved jigs sædvanligt opad. Derfor er der langt mindre bundfald, hvilket er rigtig lækkert hvis du fx ikke har en rundstok til at hive linen af igen. Dertil er det en fordel at det er sjovt at fiske med når man har lært det + det giver mange fisk på krogen.

Ulempen ved jigs + gummiagn er at de koster mere end blink, ofte ikke har stor slidstyrke (hvis du da får en monsterfisk på krogen), og så kræver de en del øvelse at bruge, modsat blinket.

gummiagn
ForhandlerPrisLæs mere
59 kr.Klik her

Du kan vælge imellem mange shads og gummidyr til dit fiskeri. Vi anbefaler b.la Storm R.I.P T-Bone til at komme igang med jigging med gummidyr.

Alt i alt anbefaler vi at du husker et gummiagn og jig når du skal saltvandsfiske fra kaj eller mole. Især efter torsk!

Blink til saltvandsfiskeri – Hvad er det?

blink til fiskeri
Grej, grej, grej og grej med grej på! Der findes ingen ende på grejjunglen.
ForhandlerPrisLæs mere
25 kr.Klik her

Der findes et hav af blink til alle formål: fiskeri i overfladen, fiskeri ved bunden, fiskeri midt i vandsøjlen, blink til torsk eller denne fisk osv.

Heldigvis kan man ofte købe mange forskellige slags blink i en pakke så man har til lidt af hvert. Fx kunne du få et sølvfarvet tungt blink til torsken, et lettere multifarvet blink til havørred, og et helt tredje og fjerde til en anden slags fisk. Du kan altid tjekke med din lokale grejforhandler hvilke blink de mener der er bedste til de forskellige fisk i saltvand.

Blink er ofte trekroget, og fisker du derfor et sted med meget ålegræs, tang og sten, risikerer du altså så at du får bundbid. Det vil sige at din krog sætter sig fast i bunden af vandet. Dette kan dog undgås med den rette spinneteknik, og at du ikke giver for meget løsline.

Generelt set, når du vil fiske med blink i saltvand, så gå efter blink der vejer over 15 gram og under 60 gram – det er sjældent nødvendigt med mere. Hav blink i forskellige farver og former, så du har til de forskellige fisk.

Krogen kan også være silkesnore, hvis du fisker efter hornfisk. Læs mere om hornfisken og fangsten af den, i vores indlæg her.

Vi anbefaler fx Hansen Flash SD Kystblink, da den passer til mange saltvandsfisk. Den ligner en tobis, og man kan få en god kastelængde med dette blink. Du finder blinket, til en god pris, her:

kyst blink
ForhandlerPrisLæs mere
39 kr.Klik her

Pirk til saltvandsfiskeri – Hvad er det?

En pirk er et agn der ligner en fisk, der typisk har en trekrog monteret forneden. Pirken minder på sin vis om et blink – forskellen er dog at en pirk altid er designet til at komme til bunden, hurtigt. En pirk forbindes ofte med pirke/pilke fiskeri. Man pirkefisker ved at sænke sit agn ned til bunden, eller der i vandsøjlen hvor ekkoloddet finder fisk.

Det er nødvendigt med pirke i forskellige vægte, så man kan skifte alt efter hvor dybt, og hvor meget strøm der er. Man behøver sjældent en pirk på mere en 600 gram i danske farvande. Ofte kan man sagtens klare sig på dybt vand på en vindstille dag, med 300 gram.

Fordelen ved pirken er at du fx kan montere den til enden af dit forfang, og super hurtigt nå bunden eller den del af vandsøjlen der er fisk. Pirke er bedst til pirkefiskeri, men kan også kastes med. Til kastefiskeri skal du ikke bruge en tung pirk, der er 50-150 gram ganske fint.

Hav derfor altid pirke i vægtklasserne 50-100 gram, 100-200 gram og 200-300 gram. Hvis du er seriøs omkring dit pirkefiskeri, og gerne vil prøve kræfter med bulefiskeri, skal du ofte bruge en pirk på mindst 400 gram.

Vælg en pirk der fungerer til lidt af hvert. Fx kan du vælge ABU lucas pirken. En klassisk pirk, som får dig ned til den dybde du ønsker.

Pirk til saltvandsfiskeri
ForhandlerPrisLæs mere
49 kr.Klik her

Ved du ikke hvordan du fanger fx torsk med pirkefiskeri? Læs mere her om torsken i vores indlæg her.

Madding til saltvandsfiskeri – Hvad er det?

Selvom man skelner mellem agn og madding, har vi sat maddingen under emnet “Agn til saltvandsfiskeri”, da det ofte sættes på agnet. Madding som orme kan fx være rigtig godt når man skal fiske efter skrubber, rødspætter og isinger. Man kan desuden bruge rejer eller småfisk som tobis til at fange torsk og havørred.

Foruden levende madding, kan man også vælge at bruge fx powerbait. Det er små dyr i gummi, som man har smurt med duftstof som fisken ikke kan modstå. De kommer i mange forskellige størrelser og efterligninger. Fx kunne man vælge at bruge Gulp! Børsteorm istedet for levende børsteorm, når man vil fange rødspætter.

Fordelen ved madding er at de dufter for fisken, og bevæger sig livligt i vandet. Man kan på den måde ofte fange mere hvis maddingen bruges rigtigt.

Ulempen ved maddingen er at det kan være dyrt, samt at madding ofte kun kan bruges en enkelt gang.

Vælg fx Gulp! Alive, næste gang du skal fiske efter fladfisk. Du kan også vælge fx tobis hvis du fisker efter torsk. Så kommer du ikke ud for det bøvl en børsteorm ellers kan skabe:

Madding til saltvandsfiskeri
ForhandlerPrisLæs mere
99 kr.Klik her

I tvivl om hvordan du bruger madding til at fange fx rødspætte? Så læs med i dette indlæg.


Hvilken stang skal man bruge til saltvandsfiskeri?

Om du er til trolling, kystfiskeri/surfcasting, fiskeri med waders, pirkefiskeri, jigging eller konventionelt spinnefiskeri, findes der en stang til det. Det kan altså være et godt spørgsmål om hvilken stang man skal vælge. Her får du en hurtig oversigt over hvordan du vælger stang til de forskellige fiskeformål.

Mangler du basisviden og vil gerne hurtigt igang med at fiske? så læs vores top 5 liste om de bedste fiskestænger til nybegyndere her.

Et lille knæk for mennesket – en stor ærgelse for menneskeheden. Poetisk er jeg ikke, men vælg den rigtige fiskestang efter formålet. Det er så ærgeligt med fisk på krogen, og så knækker stangen.

Hvordan vælger jeg den rigtige Trollingstang?

Trolling er en populær fiskemetode blandt de mest dedikerede lystfiskere, der fisker i saltvand. Man bruger 8-16 stænger, sætter dem fast på båden, og lader linerne drive ved forskellige dybder, retninger og længder mens man sejler båden. Det er en af de mere besværlige fiskemetoder, men meget belønnende. Man har mulighed for at fange nogle rigtig store pelagiske fisk, altså fisk som svømmer frit i vandsøjlen. Det er fx havørred og laks.

Mange fiskestænger kan ikke bruges til trolling, da det er en fiskemetode, der kræver meget af stangen.

Når du skal vælge trollingstang, skal du huske på at trolling er meget slidsomt for stangen, da den står bøjet i lang tid. Derfor skal du vælge en bomstærk og holdbar stang, som er mellem 7 og 9 fod. Da man bare venter på at fisken bider, og lader sit agn drive bag en, er trolling en passiv fiskemetode.

Til trolling skal du desuden vælge en stang der har en stor brudstyrke. Generelt anbefaler vi mindst 25lb til saltvandsfiskeri. Det er omtrent 12 kilo. Trollingstangen må gerne have brudstyrke mellem 25 og 50 lb. Så undgår du at stangen knækker under brug.

I tvivl om du skal vælge passiv eller aktivt fiskeri? Læs mere her, i vores indlæg om aktivt fiskeri, og de 5 bedste tips til bedre resultater.

Vi anbefaler Savage Gear Trolling stang. Den kan bruges til lidt af hvert inden for trolling, den har en god pris, og så er danske Savage Gear kendt for deres grej i verdensklasse.

Hvordan vælger jeg den rigtige Trollingstang
ForhandlerPrisLæs mere
699 kr.Klik her

Hvordan vælger jeg den rigtige Pirkestang?

Når du skal vælge en ny pirkestang, behøver du ikke længde. Du kaster ikke linen ud, og har derfor ikke brug for alverden i længde. Gå istedet efter at købe en pirkestang der kan holde til de helt store pirke. De findes i mange afskygninger, og ofte kan man vælge en model, og så vælge undermodel alt efter hvor tung en pirk man bruger.

Vælg desuden din nye pirkestang, sådan at den har stor brudstyrke. Det ville være ærgeligt at stå på kutteren og få en kæmpe torsk på krogen, og at stangen så knækker. Pirkestænger koster ikke alverden, så man kan fx vælge to, så man har en til det lette pirkefiskeri, og en til det tunge.

Pen Squadron II 212 Boat er et godt bud på en fed pirkestang. En god længde, og høj kvalitet. Klingen er af kulfiber, og løberingene er af høj kvalitet.

Hvordan vælger jeg den rigtige Pirkestang
ForhandlerPrisLæs mere
499 kr.Klik her

Hvordan vælger jeg den rigtige jiggingstang?

En god jigging stang giver dig mulighed for at føle din jig bedre. Den skal være forholdsvis stiv, med let aktion, og så skal den ikke være alt for lang.

En jigging stang skal gerne være omkring 7 fod lang. Det er en god længde til at komme igang med at jigge, og så kan du også bruge stangen til at pirke fra båd. Det er en klar fordel, at du kan bruge stangen til flere fiskemetoder.

Stangen skal kunne tåle en kastevægt mellem 20 og 70 gram, så du trygt kan montere dit jigging rig.

Vi anbefaler en stang fra Abu Garcia. Salty style er et rigtigt godt bud da den har optimal kastevægt alt efter agnet. Stangen er sublim også til kastefiskeri, og Abu leverer som altid lækker kvalitet. Så kan du trygt fiske.

hvordan vælger jeg den rigtige jiggingstang
ForhandlerPrisLæs mere
1.499 kr.Klik her

Jigging fra kajen i københavn? Fristende? Læs mere her.

Hvordan vælger jeg den rigtige spinnestang?

Spinnefiskeri i saltvand dækker over en lang række stænger. Vi går ud fra at du gerne vil spinnefiske fx fra mole eller båd, og tager udgangspunkt i dette. Mange spinnestænger er opgivet til også at kunne tåle andre formål, og med den rigtige kastevægt kan du komme rigtig langt.

Med en spinnestang, hænger kastevægten typisk sammen med længden. Ønsker du større kastevægt, skal du vælge en længere stang. Kastevægten vil typisk stå på den hjemmeside du køber stangen fra, og ellers kan din lokale grejforhandler oplyse dig om hvilken kastevægt din nye fiskestang kan tåle.

Hvis du gerne vil spinnefiske efter fx torsk og fladfisk, anbefaler vi en stang mellem 7-9 fod. En god kastevægt ville ligge mellem 20 og 60 gram, så du kan bruge næsten alle blink trygt, samtidigt med at du får den rigtige længde.

Du kan vælge Ron Thompson Steelhead fishing rod, og vælge imellem mange undermodeller. Så kan du tilpasse stangen efter dit spinnefiskebehov. Se bare her.

Hvordan vælger jeg den rigtige spinnestang
ForhandlerPrisLæs mere
249 kr.Klik her

Hvordan vælger jeg den rigtige stang til fiskeri med waders?

Hvis du fisker fra kysten med waders, skal du vælge en spinnestang eller en stang der er god til bombardafiskeri. Bombardaflådsfiskeri er virkelig lækkert til at fange b.la havørred, da man både kommer langt ud, og lige lægger noget fristende agn for havørreden.

Hvis du vil vide mere om spinnestænger, så læs ovenover om spinnestænger, og hvad den skal kunne.

En typisk bombardastang kan sagtens være en all-round spinnestang, der kan tåle en god kastevægt. Desuden skal man til bombardafiskeri bruge en lang stang, så man linen ikke kludrer sammen. De lange forfang til bombarda fiskeri er lettere at kontrollere på denne måde.

Hvis du fisker med waders, så brug altså en lang allround stang. Det kan fx være en god Shimano Vengeance stang. Den fås i mange versioner, til alle slags saltvandsfiskeri – også fiskeri med waders.

fiskestang til at fiske med waders
ForhandlerPrisLæs mere
669 kr.Klik her

Hvilken stang er bedst til surfcasting/kystfiskeri?

Surfcasting! Vi skal ikke længere ind i sindet, men længere ud! En surfcasting stang skal kunne klare enorme kastevægte, og skal kunne tåle lidt af hvert. To ting er enormt vigtig med en surfcasting stang længden på stangen og kastevægten den kan tåle.

Surfstænger bliver op mod 5 meter lange. De skal bruges til at kyle ens agn så langt ud i vandet som muligt, fra kysten. Derfor kan man med fordel vælge b.la en teleskopisk stang, da det ellers kan blive lidt af en udfordring at transportere.

Stangen skal kunne tåle en kastevægt på 100-250 gram. Du skal altså bruge store tunge pirke og blink til at fiske med en surfstang.

Selvfølgelig skal den også kunne tåle at få en stor fisk på krogen. Vælg en stang der kan tåle mindst 25-50 lb.

Et godt bud på din første surfcasting stang kunne være DAM Steelpower Blue Tele Surf. Den er teleskopisk og dermed nem at transportere. Den kommer i forskellige længder man kan vælge imellem, og så tåler den de høje kastevægte som er nødvendigt ved surfcastingfiskeri.

Hvilken stang er bedst til surfcasting/kystfiskeri
ForhandlerPrisLæs mere
499 kr.Klik her

Hvilket hjul skal man bruge til saltvandsfiskeri?

Der findes overordnet to typer hjul: multihjul/baitcasting reel og fastspolehjul. Hvis du først lige er startet med at fiske anbefaler alle os på redaktionen helt klart et fastspolehjul. Bruger man et multihjul forkert, går det nemlig lynhurtigt i fuglerede. Det er når linen kludrer sammen i spolen, typisk på grund af at spolen spoler line hurtigere end agnet flyver.

Hvorfor bruge et Fastspolehjul til saltvandsfiskeri

vilket hjul skal man bruge til saltvandsfiskeri
Fiskestang og fastspolehjul fra Kinetic.
ForhandlerPrisLæs mere
799 kr.Klik her

Når du skal vælge nyt fastspolehjul til saltvandsfiskeri, så kig efter størrelsen og hvilke linetyper den kan bruges til. Simon anbefaler gerne fletline, fx Berkley Fireline. Derfor er det vigtigt at dit fastspolehjul kan påmonteres med fletline.

Til saltvandsfiskeri skal du bruge et fastspolehjul i størrelse 2500+. Linekapacitet er vigtigt, fordi vi i saltvand fisker ved større dybder end ved almindeligt ferskvandsfiskeri. Vælg derfor et hjul der kan holde over 200 meter line.

Fordelen ved et fastspolehjul er at de er nemme at bruge til saltvandsfiskeri, og kan bruges til stortset alt fiskeri. De er også ofte billigere end multihjul. Ulempen er at de kan være ærgelige at bruge, skulle man få de helt store fisk på krogen – 12 kg+. Så er bremsen på et multihjul at foretrække, i hvert fald hvis du spørger Kaj Børgesen og mig – der er flere indstillingsmuligheder. Desuden siges multihjul at være en del mere holdbare.

Hvorfor bruge et Fastspolehjul til saltvandsfiskeri
ForhandlerPrisLæs mere
129 kr.Klik her

Hvis du gerne vil igang med at fiske med fastspolehjul, til en god pris, kan vi anbefale Kinetic Devilfish. Det er ikke hjulet for dig der er seriøs omkring dit saltvandsfiskeri, men det er en god start til den nyklækkede lystfisker.

Hvorfor bruge et multihjul til saltvandsfiskeri?

Når du skal vælge et multihjul til saltvandsfiskeri, kan du vælge mellem low-profile og et konventionelt multihjul. Man ser ofte b.la amerikanere bruge lavprofilshjulet til lidt af hvert slags fiskeri. Jeg har indsat to billeder så du hurtigt kan se forskel på lav-profil og almindeligt multihjul:

Hvorfor bruge et multihjul til saltvandsfiskeri?
Lavprofilsmultihjul fra Abu. Jeg ved ikke hvad det er, men jeg foretrækker at kaste med dem frem for de almindelige multihjul.

Multihjulet ovenover er et lav profils multihjul fra Abu Garcia. Kendt for kvalitet, er de rigtig gode til de tunge fisk. Man har god kontrol over bremsen, med b.la den indbyggede magnetbremse som forefindes i mange af disse hjul.

fiskehjul viva salty
Almindeligt havhjul/multihjul.
ForhandlerPrisLæs mere
349 kr.Klik her

Det almindelige multihjul kan også bruges. Det dur! Det har ofte større linekapacitet, og kan tåle alle slags line.

Jeg har erfaret at for mig er der ingen diskussion, når det kommer til hvad der er bedst til pirkefiskeri. Det er multihjulet, da man får glimrende kontrol over linen.

Fordelen ved multihjul er som typisk større line kapacitet samt at de er mere holdbare. Ulempen er at de er dyrere. Man kan sagtens kaste med et multihjul hvis man bruger den rigtige teknik og indstilling for bremsen. Det kan du læse mere om i vores indlæg om baitcasting hjul her.

På min ønskeliste står Abu Garcia Black Max Low profile baitcasting reel. Det er fordi det er et smadder lækkert hjul, med mange muligheder. Der er en god bremse og et lækkert gearsystem. Du finder det her, til en skarp pris.

fiskerhjul
ForhandlerPrisLæs mere
449 kr.Klik her

Hvilken line skal jeg vælge til saltvandsfiskeri?

Dette afsnit kan måske forekomme forfordelt. Det er det også. For mig er der ingen tvivl om at fletline såsom Berkley Fireline er det perfekte til saltvandsfiskeri. Du kan også vælge monofilline eller fluorcarbon, da de også har deres fordele, som vi beskriver længere nede.

Fletlinen er en line der består af flere små tråde som er flettet sammen. Fletlinen siges at have generelt overlegen mindre elasticitet. Elasticiteten har betydning for hvor meget du kan føle fisken når den nabber i dit agn. Desuden har fletline stor brudstyrke, på lav tykkelse. Fordelen er altså at du kan bruger mindre plads på din spole, og stadig få en brudstyrke på langt flere kilo ned med monofilline.

Monofil har dog den fordel at det er en del billigere end fletline og fluorcarbon. Ofte fisker man ikke ved mere end 40 meter, og så gør den ekstra linetykkelse ikke den store forskel. Ulempen er især at elasticiteten er større, og man altså har dårligere føling for fiskens jagt efter agnet.

Fordelen ved fluorcarbon ligger ofte i at det er slidstærk, har høj brudstyrke, og at fisken har svært ved at se linen. Hvis man køber fluorcarbon i den rette tykkelse kan det også bruges som geddeforfang. Du kan læse mere om at fange gedder her. Ulempen er at det er dyrere end fx monofil-line.

Hvilket forfang er godt til saltvandsfiskeri?

Et forfang kan betyde flere ting. Her tager vi udgangspunkt i den line med monterede ophængere som bruges til fx bådfiskeri, når man pirker. Forfanget har mange fordele, og her beskriver vi nogle af dem.

Du skal vælge forfang alt efter hvilken fisk du vil fange. Forfanget med ophængere er typisk angivet til hvilken fisk det er designet til, og hvilken brudstyrke det har. Du får som oftest, i min erfaring, forfanget med monofilline eller fluorcarbonline. Til det tunge pirkefiskeri, skal der altså god brudstyrke til for at det ikke knækker under landingen (dvs. processen af at få fisken på land)

Der findes altså forfang til makrel, torsk, sild, rødspætter og mange flere fisk. Det kan siges at man godt kan fange store makreller på fx små torskeforfang, og at torsken en sjælden gang bider på sildeforfang og makrelforfang. Til rødspætteforfang er det også bedst, hvis du monterer levende agn såsom børsteorm på krogene. Perlerne på rødspætteforfanget får fisken til at se det, men maddingen får rødspætten til at hugge.

Fordelen ved forfang er at du dækker en større del af vandsøjlen. Ved sildefangst har du også gode muligheder for at hive 3-5 sild op, lader du dit forfang blive lidt i vandet, når du mærke silden ruske i kæppen.

Her må du (stortset, har i hvert fald aldrig oplevet eller hørt andet) aldrig bruge forfang: Ved bulefiskeri, hvor man fisker efter monstertorsk, må du ikke bruge forfang. Så risikerer du en kæmpe skideballe fra skipper. Så husk at tage en god pirk med (400-600 gram).


Hvilket tøj skal jeg have til saltvandsfiskeri?

Listen er lang for hvilket tøj der er godt at have til saltvandsfiskeri. Vi kommer med en lille tjekliste, som så bliver uddybet i følgende afsnit.

  • Varmt tøj til saltvandsfiskeri om vinteren: fx skiunderbukser, kedeldragt, hue, halsedisse, handsker (Hvis det er muligt)
  • Køligt tøj til fiskeri om sommeren. En god sommerdag kan man klare sig med hverdagstøj.
  • Solbriller for at beskytte dine øjne – og se fisken før du vidste du kunne.
  • Hat til de solrige dage: beskyt din hovedbund på de lange fiskedage.
  • Waderssæt til dig som vil fiske i fjord og fra kyst.
  • Vadejakke til dig som vader i fjorden – så kan du have alt dit grej med dig.
  • En god rygsæk er undværlig.

Generelt så husk varmt tøj om vinteren, da det kan blive sørens koldt at fiske foruden om efteråret og vinteren. Fisker du når der er sol, så husk solbriller og hat. Så passer du på din krop og øjne med stil. Fisker du fra kyst kan man med fordel anskaffe sig waders og vadestøvler. Med vadestøvler undgår du at glide på glatte overflader.

Varmt tøj

Når du skal beklæde dig til saltvandsfiskeri om sommeren, så husk hvad din mor altid sagde til dig: Du skal bruge en jakke, og pak dig ind i lag. Lagene beskytter dig for den til tider bidende kolde vind, og holder dig varm selv på de koldeste dage. Brug mindst 3 lag til de kolde dage.

En nem måde at holde sig varm er med en trøje og kedeldragt. Det kan ikke bruges til alle typer fiskeri, men fisker du fx fra båd er det bare lækkert at stå at hygge i en kedeldragt. Den holder dig varm, har masser af lommer, og ofte flislommer til at varme dine fingre i, på en kold vinterdag. Brrr! Desuden kommer de gerne som flydedragter. Skulle du falde i vandet holder de dig tørre og på overfladen

Hvis du mangler inspiration til flyderdragt og generel beklædning, så har vi vores anbefalinger nedenunder:

Her er et godt bud til en flydedragt, som vil holde dig varm og tør.

flydedragt
ForhandlerPrisLæs mere
999 kr.Klik her

Hvis du mangler “ski”undertøj, kan du fx vælge et sæt, og få mest for pengene. Få et godt tilbud på et sæt ved at klikke her.

Alt i alt er inderbeklædning og en flydedragt virkelig godt til at holde en varm og tør, selv når man sveder. Jeg bruger det selv når jeg fisker nytårstorsk og januartorsk.

Solbriller og kasket

Solens er genstridig krabat, som kan være skadelig for dig, hvis du ikke passer på. Derfor er det en god idé at passe på solen med solbriller og kasket på de solrige dage. Så beskytter du dig selv med stil. Samtidigt giver b.la polariserede solbriller dig muligheden for at se fisken dybere i vandet.

Jeg vil altid anbefale at du vælger solbriller med UV-filter. Ultraviolette stråler er dem som gør os solbrune, men også kan skade os. Du kan få den fulde forklaring på hvorfor, og anbefalinger til polaroid solbriller her. Desuden, hvis du bruger briller, behøver du ej at frygte solbriller. Man kan nemlig både få Clip on polaroid solbriller og solbriller med styrke.

En kasket eller hat giver beskyttelsen for solen i hovedbunden. Så skygger den også for øjnene.

Waders og vadestøvler til saltvandsfiskeri

Det kan være en fordel at bruge waders når man vil fiske fra fx fjord. De kan bruges til alt lige fra spinnefiskeri og fluefiskeri, og så holder de dig tørre og varme. Vi har allerede lavet en guide over de bedste waders, men er du i tvivl, er der her en lille hurtig guide til waders:

  • PVC waders, er lavet af PVC, og er de billigste waders. De holder dig varme, men er ikke åndbare. Det kan være en ulempe på en varm dag.
  • Neopren waders er lavet af neopren. De er bedst til koldt vejr – de fås også i åndbar version.
  • Åndbare waders er typisk bedst til de varme dage, når man ikke vil svede.
  • De bedste waders er dem som passer bedst til formålet. Hiver man den store pengepung frem, kan man få kvalitet, åndbarhed, holdbarhed og varme samtidigt.

Vælg desuden vadestøvler hvis du fisker på glatte overflader. De sikrer dig en behagelig fiske oplevelse, da de har greb om disse glatte overflader. Det er værd at ikke gå på kompromis med vadestøvlen, da man lige som med sko skal vælge kvalitet frem for pris, da føddernes helbred er essentielt for resten af kroppens funktion. Vadestøvler sikrer dig b.la mod ankelskader, og så kan de nogle gange også bruges som vandrestøvler. Perfekt til dig som vandrer langt langs kysten! Se vores store guide til waders sæt her. Det er vadestøvler + waders kombo.

Vadejakken til saltvandsfiskeri

Vadejakker er en smagsag, men hvor om alt er, er de nyttige til at have grejet med sig når man vader gennem fx fjorden. Du kan sammen med en rygsæk have alt dit grej og fiskestænger med. Så bliver turen en god oplevelse. Vadejakker er ofte udstyret med et væld af features, og så holder de dig også varm. De er ofte lavet i flere lag, til at modstå vind og vejr. Dog er de lidt dyre.

Se bare denne fede vadejakke fra Kinetic – til en god pris.

vadejakke
ForhandlerPrisLæs mere
599 kr.Klik her

Rygsæk til saltvandsfiskeri

Rygsækken er en smart opfindelse. Også til saltvandsfiskeri, da man kan have alle mulige herlige ting deri. Om det er madpakken, grejet, eller fiskestangen, kan rygsækken bruges.

Når du skal vælge rygsæk til fiskeri, så vælg selvfølgelig en der er vandtæt. Dog kan rygsække også ofte fås med omslag, som beskytter fra vind, vejr og vand. Vælg en rygsæk med nok literplads, så kan du også bruge den hvis du fx har tænkt dig at overnatte i det fri, eller vandrer i naturskønne sverige. Naturstyrelsen har en rigtig lækker oversigt over hvor du kan overnatte i Danmark i det fri, du finder hjemmesiden her.

Patagonia er kendt for noget af det fedeste udendørsgrej på markedet. Skabt af eksperter, og denne rygsæk er ingen undtagelse: Se den her– fiskestangsholder, vandtæt og meget mere. Lækker kvalitet for pengene, perfekt til lystfiskeren.


Når alt er skrevet med blæk, oversete vi sikkert et stykke grej eller to. En beklædningsgenstand som for dig er et must. Men alt i alt er dette vores grejliste til lystfiskeren! Tak fordi du læste med!

Scroll til toppen